Vores datter og søster blev, da hun blot var 9 år gammel, involveret i en trafikulykke. Denne ulykke betød at hun dels blev hjerneskadet (verificeret igennem talrige hospitalindlæggelser samt observationer af psykologer og psykiatere, MR-skanninger etc.) og dels fik kraftnedsættelse i sin ene side. Før denne ulykke havde vi ingen relationer til hestene, men da hun skulle igennem en længere genoptræningsproces, blev disse pragtfulde dyr vejen til hjælp.
Hun fik først halvpart, dernæst sin egen pony, kort tid efter begyndte resten af familien at interessere sig for hestene og der blev indkøbt 2 oldenborgere. Hovedstammen til vores senere hestehold og stutteri. Den ældste datter fik den ældste af hopperne, den anden blev sidenhen tilredet professionelt og redet af min den tidligere nævnte datter i samarbejde med dygtig berider. Desværre viste det sig at hun stadig led af hjerneskaden, som viste sig at være uoprettelig.
Da hun, som tidligere var involveret i trafikulykken, ikke havde mulighed for at deltage på lige fod med andre børn på hendes alder, da hendes funktionsniveau og udvikling stagnerede i 9 års alderen (igen verificeret af div. eksperter), blev hun flyttet rundt på div. skoler. Hendes gode ven i dagligdagen og igennem denne noget komplicerede proces var hendes pony, som hun forhåbentlig har haft mange gode oplevelser på og får det mange år endnu.